Derfor bliver dine medarbejdere aldrig tilfredse

Derfor bliver dine medarbejdere aldrig tilfredse – og hvorfor det faktisk giver mening

Hvordan kan det være, at dine medarbejdere bliver utilfredse, selv når du gør alt det rigtige? Du skaber gode rammer, høj trivsel, retfærdig løn – og alligevel begynder kravene at stige. Hvorfor?

Ifølge den tyske filosof Arthur Schopenhauer er svaret enkelt: Mennesket styres ikke primært af fornuft, men af vilje. En irrationel, grundlæggende drivkraft, der ligger bag alt vores begær, vores behov og vores ønsker.

Og det stopper aldrig.

Når ét behov er opfyldt, opstår straks et nyt. Vi længes efter rigdom, status, anerkendelse og nydelse – men tilfredsstillelsen er altid kortvarig. Vi drives videre. Og videre.

Grådighed er ikke ondskab – det er menneskets natur

Schopenhauer ser ikke dette som et moralsk problem, men som et grundvilkår. Mennesket er fanget i en endeløs cyklus af begær og skuffelse. Viljen pisker os fremad – både individuelt og kollektivt. Det gælder også i organisationer.

Derfor oplever vi, at medarbejdere, der engang virkede tilfredse, pludselig kræver mere. Ikke fordi de er utaknemmelige. Ikke fordi de er onde. Men fordi de er mennesker.

Samtidig har lederen måske en drøm om at skabe “den glade organisation” – ikke bare for medarbejdernes skyld, men også for at tilfredsstille sin egen vilje. Egoet vil også noget. Viljen er til stede i begge parter – og når den kolliderer, opstår konflikten.

Hvad gør vi så? Giv folk kunst – eller en god samtale

Schopenhauer mener, at der kun findes midlertidige veje ud af viljens tyranni. Én af dem er kunsten. Når vi fordyber os i musik, billeder eller poesi, sker der noget særligt: Vi bliver opfyldt uden at begære. Vi får ro – ikke mere.

Derfor kan kunsten, paradoksalt nok, være en nøgle i moderne ledelse. Ikke som underholdning, men som erkendelse. Kunst og refleksion kan hjælpe os med at forstå, at utilfredshed ikke altid er et problem, der skal løses – men en tilstand, vi må navigere i.

Som leder kan du ikke “løse” viljen – hverken hos dig selv eller dine medarbejdere. Men du kan lære at se den, tale om den, og balancere den. Du kan hjælpe folk med at finde et andet gear – ikke nødvendigvis et højere eller lavere, men bare et andet.

Organisatorisk visdom i praksis

Når du næste gang møder krav om mere – mere løn, mere indflydelse, mere mening – så prøv at sætte dig ud over reaktionen. Spørg dig selv:

Hvilken vilje er det, der taler her?

Og: Hvilken vilje er det, jeg selv handler ud fra?

Her starter den egentlige ledelse. Ikke i regnearkene, men i menneskeforståelsen.

Vil du tale om, hvordan din organisation kan håndtere utilfredshed uden at brænde ud?

Book et møde med os. Vi bringer både GDQ, ledelsespsykologi og lidt Schopenhauer med ind i rummet.